Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Status

Status over Projekt Bogense Kystdiger

I september 2021: Opstart på udarbejdelse af Kommuneplantillæg og lokalplan

I august 2021: Afgørelse om konsekvensvurdering og høring af afgrænsningsrapport til Miljøvurderingen hos samtlige lodsejere i projektet og interesseorganisationer samt relevante myndigheder.

Juni – november 2021: Udarbejdelse af skitseprojekt for strækning 12, afslutning langs med Ålebækken og udarbejdelse af projekt for håndtering af bagvand i de inddæmmende områder.

I juni 2021: Udarbejdelse af forslag til udformning af højvandsmur på strækning 7, Bogense havn og visualiseringer (visualiseringer kan ses under faneblad ’skitseprojekt’).

I maj 2021: Opstart på Miljøvurdering af projektet

I marts-april 2021 arbejdes der med beregning af pumpekapacitet og placering af pumper.

I januar-februar 2021 er der gennemført målinger af sokkelkoter til brug for udarbejdelse af bidragsfordelingsnøgle. Enkelte ejendomme mangler at få målt sokkelhøjder, da der ikke har kunnet opnås adgang til ejendommene.

I 2020 er der udført undersøgelser for detailprojektet til kystsikringen og udarbejdet skitseforslag for de strækninger hvor opgaven er bunden.

I oktober 2020: Der arbejdes med forundersøgelser til udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport. Detailprojektleringen er i gang på enkelte strækninger. Brev, med afgørelse om at projektet fremmes til den konkrete fase, sendes til alle, som vurderes at have gavn af projektet og interesseorganisationer.

I august 2020: Der er afholdt cafemøder, hvor der mødte mange interesseret op med relevante spørgsmål til projektet. Du kan finde såvel spørgsmål som svar under fanen

I juli 2020: der er udsendt en kort orientering omkring Kommunalbestyrelsen beslutning om at fremme projektet og information omkring virtuelle borgermøde i maj og cafemøderne i august.

I juni 2020 skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til om projektet skal fremmes. Dette betyder, at det besluttes at gå videre med projektet, og dermed også detailprojektering af et endeligt projekt. Såfremt projektet fremmes, vil der blive lodsejerinddragelse, hvor det er væsentligt at inddrage de lokale og borgerrettede synspunkter for digernes udformning, højde og placering.

I maj 2020 aflevere rådgiver skitseprojekt og der afholdes et borgermøde den 25. maj. Det et orienteringsmøde og har til formål at informere og inddrage lodsejere i og omkring Bogense om status på projektet, tidsplan og hvilke tiltag, som forventes udført på digerne, hvis projektet gennemføres. Lodsejere har mulighed for at stille spørgsmål til projektet.

I uge 5 og 6 2020 foretages der undersøgelsesboringer i diget. Undersøgelserne skal dels kortlægge digets tilstand og kvalitet, dels afdække eventuelle forureninger i forhold til jordflytninger. Samtidig foretages opmåling af diger og terræn med drone.

Efterfølgende vil der blive foretaget opmålinger af havbunden foran digerne. Dybde- og strømforhold er afgørende for belastninger af digerne i forhold til erosion og bølgepåvirkninger.

I november 2019 er der ved udbud valgt teknisk rådgiver. Valget er faldet på Orbicon, der har bred erfaring med anlægsprojekter og projekter i tilknytning til vand. Fra december 2019 til april 2020 arbejder rådgivere og Nordfyns kommune med undersøgelser for at tilvejebringe den nødvendige viden for at udarbejde et skitseprojekt. Det handler om at fastlægge eksisterende digers tilstand, undersøge jordbund og havbund, regne på fremtidige vejrscenarier og se på mulige løsningsmodeller.

I juni 2019 er der afholdt borgermøde for projektet i Bogense. Ca 80 borger mødte op og hørte om processen for projektet. I forlængelse heraf blev afholdt to borgermøde på strækningerne ved Fogensepynten og ved Fogense Ø.

I maj 2019 har Nordfyns Kommune ved udbud valgt en procesrådgiver til arbejdet med Bogenses kyststrækning. Valget faldt på firmaet Kyst-Havneviden fra Lemvig.

Natur og Miljø, Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Mandag

09.00 - 15.00

Tirsdag

09.00 - 15.00

Onsdag

09.00 - 15.00

Torsdag

09.00 - 17.00

Fredag

09.00 - 13.00