Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Strandaktiviteter

Vær med når vi udforsker stranden

Blå Flag sæsonen er slut for i år

Se her en video med kommunens naturvejleder, der fra Hofmansgave Strand siger tak for i år. Vi glæder os allerede til næste år.

Bogense Søbad d. 29. juni 2021 klokken 10.00 – 12.00

Livet på det dybe vand

Vær med til at undersøge livet under havoverfladen.  Lige rundt om Bogense søbad har vandet forskellige dybder. Her er store sten, flere forskellige slags tang og masser af forskelligt liv. I løbet af sommeren ses stimer med flere tusinde småfisk jævnligt svømme langs stendiget. Under flydebroen er der masser af krabber, rejer, tanglopper og forskellige muslinger. Kom og prøv en vandkikkert og kig ned i en anden verden. Du er velkommen til at tage din egen krabbefiskestang eller dit eget fiskenet med – men ellers er der spande og net til at låne af. Fanger du noget spændene kan du få naturvejlederne til at fortælle om hvad det er.

Skåstrup Strand d. 29. juni 2021 klokken 13.00 -15.00

Livet på det lave vand

Vær med til at undersøge livet under havoverfladen. Ved Skåstrup strand er der meget lavvandet, Blandt stenene på bunden og i tangen som vokser der, findes et væld af forskelligt dyreliv. Her vil vi gå på jagt med net, stryg og undervandskikkerter. Finder du noget spændende kan du få en af naturvejlederene til at fortælle om hvad det er. Du kan blive klogere på blandt andet rejer, snegle, muslinger, krabber, fladfisk og fugle. Du må gerne medbringe dit eget fiskenet, men ellers har vi både net og spande til udlån. Du kan også medbringe dit eget snorklesæt.

Hasmark Strand d. 30. juni 2021 klokken 10.00 – 12.00

Opskylsdetektiv og sandslotskonkurrence

Ud for Hasmark strand ligger det blå Kattegat og skvulper. Kigger du mod øst, kan du på den anden side af indsejlingen til Odense fjord se til Fynshoved, og på klare dage til Samsø mod nord (lige omkring 25 km væk)

Tag med naturvejlederne på opdagelse langs stranden. Vi undersøger hvad der er skyllet op af bølgerne og får en snak om det vi finder.  Måske kan vi finde spor fra de væsner som lever i havet. Vi vil bagefter bruge nogle af de ting vi finder, til en Sandslots-konkurrence. Medbring gerne din egen spand og skovl.

Flyvesandet d. 30. juni 2021 klokken 13.00 – 15.00

Naturen/ livet ved stranden – Naturvejledning for børn

Flyvesandet har det hele, Skov og strand, spændende dyre/ fugleliv, planter og forskellige sten, Fyns eneste sandklitter, fuglereservatet ved Agernæs flak og meget, meget mere. Tag med på denne naturvejledertur for børn, når vi går lidt på opdagelse i området langs kysten. Måske ser vi sæler, marsvin eller havørn og måske er vi heldige at finde forsteninger :-)

Fuglsang Strand d. 1. juli 2021 klokken 10.00 – 12.00

Kreativitet ved stranden

Ved Fuglsang finder du både skov og strand og gode muligheder for at hygge dig ude. Står du tidligt op om morgenen, kan du være heldig at møde både ræv, hare og rådyr og ved stranden er der indimellem en ensom sæl som svømmer forbi. Her er også en dejlig ro og fred som du kan bruge til at fordybe dig med. 

Hvis du kan lide at klippe, klistre, binde, male og bruge din fantasi og være kreativ - Så tag med naturvejlederne på tingfinderi langs stranden og i hegnene heromkring – måske kan vi finde noget spændende vi kan bruge til noget/ lave om, eller andet. Måske kan man lave smykker ud af muslingeskaller eller strandsneglehuse, Eller gad vide om græs er godt at flette med eller lave figurer af? Ses vi til et par hyggelige timer?

Hofmandsgave Strand 1. juli 2021 klokken 13.00 - 15.00

Naturvejledning ved stranden

Se og hør naturvejlederen fortælle om de dyr, fisk og planter du kan finde på stranden og i vandet.

Natur og Miljø, Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Mandag

09.00 - 15.00

Tirsdag

09.00 - 15.00

Onsdag

09.00 - 15.00

Torsdag

09.00 - 17.00

Fredag

09.00 - 13.00